Vi bor tæt på hinanden og er fælles om mange ting. Derfor er det naturligt, at vi opstiller visse regler for at skabe et godt klima i området. Vi beder dig huske, at disse regler er fastsat for at beskytte dig, dine naboer og bebyggelsen.
I øvrigt bør enhver beboer i fælles interesse efterkomme og efterleve, hvad der normalt hører til god husorden, så der hersker ordnede, rolige forhold og godt naboskab.
Fællesarealerne.
Fællesarealerne er til fri afbenyttelse for alle beboere i Ferskenparken. Der henstilles dog til, at beboere og deres gæster færdes på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for andre mennesker, der befinder sig i området.
Det er de enkelte beboeres ansvar at fællesarealerne holdes pæne og ryddelige.
Affald og andre effekter må ikke henstilles på fællesarealerne.
Legeplads
Al ophold og leg sker på eget/forældrenes ansvar.
Af hensyn til de nærmeste beboere opfordres til at undgå unødig støj.
Dyr.
Alle dyreejere opfordres kraftigt til at tage hensyn til naboer og deres matrikler. Opsamling af efterladenskaber fra alle dyreformer, hund som kat på fællesarealer og legeplads er en forventning til alle som holder dyr.
Udendørs belysning.
GF Ferskenparken forsyner stierne mellem husene med gadelys, hvorfor udgiften til såvel el som pærer afholdes af GF Ferskenparken.
Lamperne skal lyse.
Lampen udvendigt på boligen ved hoveddøren tilhører den enkelte boligejer, og det er dennes pligt at vedligeholde den. Man kan få nye pærer ved henvendelse til bestyrelsen.
Der opfordres til at installation/reparation skal ske af autoriseret elektriker, da en skade på grundejerforeningen fælles elnet kan vise sig at være dyr og skal afholdes af skadevolder.
Tagrender og nedløb.
Tagrender og nedløb, der vender mod stier mv. skal vedligeholdes af ejer af boligen, så man sikrer de er tætte og der er gennemløb.
Vedligeholdelse af tagrender og nedløb, der ligger udenfor matrikelgrænsen på naboejendommen, skal vedligeholdes af den ejer, der har de pågældende tagrender og nedløb beliggende på sin matrikel. (Tagrender og nedløb mod havesiden).
Veje, stier og fællesarealer mv.
Grundejerforeningen har indgået aftale med “Haveservice firma” til græsslåning i sommerhalvåret og ukrudt bekæmpelse samt snerydde og glatførebekæmpe i vinterhalvåret.
Ejeren har pligt til at renholde, snerydde og glatførebekæmpe den asfalterede sti ud for eget hus.
Renholdelse, vedligeholdelse, snerydning m.v. af områdets tilkørselsvej, vej- og stianlæg, parkeringsarealer og fællesarealer udføres af grundejerforeningen.
Der er på generalforsamling besluttet at alle ejere betaler et fast beløb til vores asfaltkonto via kontingent.
Færdsel i vores område.
Vores stier betegnes som privat fællessti. Derfor er vores stier offentlig tilgængelige for alle ifølge Næstved Kommune.
Læs mere: på retsinfomation.dk – Lovbekendtgørelse nr. 1050 af den 17. sep. 2024 om private fællesveje/sti.
Det samme gælder vores grønne fællesområder som betegnes som fælles friarealer og dermed offentlig tilgængelige for alle. Der må ikke opsættes hegn eller opstilles skilte med forbud.
Parkering.
Grundejerforeningens parkeringsarealer må kun benyttes af personbiler.
Trailere henvises til arealet bag fælleshuset.
Varevogne (Firma) henvises til parkeringspladsen foran fælleshuset eller foran grønt område.
Parkering på Ferskenvej (privat fællesvej) følger reglerne i parkeringsbekendtgørelsen for Næstved kommune.
Carporte er privat ejendom og tilhører de enkelte rækkehuse (Låneaftale med Grundejerforeningen).
Der er udfærdiget særskilt carport ordensreglement. (se bilag 1)
Der er mulighed for at bruge p-pladsen ved nr. 69. til klargøring/reparationer/vedligeholdelse og lignende på campingvogn/trailer/båd.
Det skal aftales med bestyrelsen og kan godkendes op til en kalenderuge, såfremt en anden beboer ikke har booket i samme uge.
Ansøgning sendes på e-mail til:
Affald
Hver enkelt husstand har sin egen affaldsbeholder stående til almindelig dagrenovation (Rest og madaffald).
Der er ligeledes opstillet et antal containere på fællesareal (pt. den blinde del af Ferskenvej) til opsamling af pap og papir, plast og mælkekartoner m.v., metal og glas.
Større emner eller noget der kategoriseres som storskrald må ikke lægges i disse containere.
Det er vigtigt at disse udelukkende anvendes til de foreskrevne formål samt at hvis containerne er fyldte, at man ikke henstiller affald ved siden af containerne, idet der ikke kommer nogen og rydder op.
Er containeren fyldt så vent eller bortskaf affaldet på anden vis.
I øvrigt henvises til kommunens regler for affaldssortering.
Det er aftalt på generalforsamling at flaskecontainer eller andet der larmer kun benyttes mellem kl. 09.00 og 18.00 af hensyn til dem der bor tæt på.
Foreningen har en haveaffalds container.
Den er åben i følgende periode:
Åbningstider: april til oktober kl. 10-12 i ulige uger.
Ordensreglementet er udfærdiget i medfør vedtægternes § 14 samt deklarationen af 29. maj 1979.
Næstved Kommune er påtaleberettiget og dermed dem der kan sanktionere den enkelte ejer.
Bestyrelsen kan kun opfordre ejere og beboere til at overholde gældende lovgivning og regler.
Bilag 1.
Ordensreglement for carport-ejere
Der må kun opføres en type carport. Carportens materialer og udseende er vedtaget på Grundejerforeningens generalforsamling. Tegninger til carport er godkendt af Næstved Kommune.
Der må kun opføres én carport pr. parcel tilhørende ejendommens matrikel nr.
Carporten er reserveret til den enkelte parcel i henhold til låneaftale med Grundejerforeningen Ferskenparken.
Carporten registreres på ejendommens BBR-meddelelse.
Hver ejer sørger selv for finansiering af udgifterne til opførelsen af carport.
En ejer kan indgå lejeaftale eller videresælge sin carport til en anden beboer i Ferskenparken.
Carportene må ikke benyttes til oplag af materialer o.lign.
Hver ejer er ansvarlig for vedligeholdelse af carportene, der skal holdes i grønlige ensartede farver.
Carportejerne er underlagt Grundejerforeningen Ferskenparkens vedtægter og deklarationer.
Disse regler kan kun ændres på generalforsamlingen i Grundejerforeningen Ferskenparken.