Rottebekæmpelse

Bestyrelsen har udarbejdet følgende skriv i forhold til Rotter på vores områder og jeres egen matrikel. Det skal ses som vejledende information.

  1. Hvis I ser en rotte, er I forpligtede til at anmelde det til Næstved Kommune. Anmeldelsen kan nemt foretages online ved at besøge følgende hjemmeside:
    https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=52897244-d382-435c-b68c-e19d7920c8df
    Alternativt kan I kontakte kommunen via telefon eller e-mail:
    Telefonnummer: +45 55 88 55 88
    E-mail:

  2. I kan finde yderligere information om Næstved Kommunes håndtering af rotter på deres hjemmeside:
    https://www.naestved.dk/bolig-og-miljoe/rotter

  3. Der er også information tilgængelig omkring forebyggelse af rotter på jeres ejendom. I kan læse mere på følgende side:
    https://www.naestved.dk/bolig-og-miljoe/rotter/saadan-forebygger-du-rotter-paa-din-ejendom

  4. Vi ser også gerne at hvis man foretager en anmeldelse til kommunen at bestyrelsen også informeres, så vi kan være behjælpelige hvis situationen skulle udvikle sig.
    E-mail:

De gode råd:
Installér rottespærrer i afløbsrør. Hvis rotter gentagne gange kommer op igennem din vandlås, kan rottespærrer være den eneste løsning. Men de er forholdsvist dyre at montere, du skal regne med 2.000 – 3.000 kr, og du skal selv betale.

Klip bevoksning ved huset ned. Klip hække, klatreplanter, træer og lignende ned, så de er mindst 70 cm fra tag og tagrende. Er de tættere på, kan rotterne klatre op ad buskadset og ind til huset.

Når du opbevarer brænde ved din bolig, er det et sted rotterne kan lide at opholde sig, så en klar anbefaling om det løftes fra jorden.

Hold så vidt muligt husets ydervægge frie, så du altid kan se hvis der sker ændring (Huller osv.)

Undgå rod ved huset. Rotter kan godt lide gemmesteder. Så undgå rod og byggematerialer. Særligt op ad huset.

Træterrasser på ejendommen giver mulighed for rotter til at grave sig ind og slå sig ned. Derfor anbefaledes det man sikre med at graver plader ned (mindste 60 cm.) for at holde rotter væk.

Sæt hønsetråd i nedløbsrør. Rotterne kan klatre op på tagrende og tag gennem nedløbsrør og komme ind i huset via tagrenden. Derfor er det en god idé at putte sammenrullet hønsetråd ind i nedløbsrørene.

Fastgør afløbsriste i huset. Normalt er der en vandlås på alle afløb, som rotter, kun sjældent vil gå igennem. Men i ældre huse kan vandlåsen mangle, og her er det en særlig god idé at sætte afløbsristene fast med skruer, så rotterne ikke kan skubbe dem op og komme ind i huset den vej. En rotte kan løfte 1,2 kilo på sin vej op.

Rengør jævnligt din vandlås. Rotter tiltrækkes af madrester. Derfor skal du sørge for at rense vandlåse. Både i køkkenvasken og i fx gulvafløb på badeværelse eller i kælderen.

Pas på med fuglefodring. Når du fodrer fugle, fodrer du lige så meget rotter. Hvis du gerne vil fodre fugle i din have, så nøjes med at hænge mejsekugler op i en kort snor på en tynd gren, så rotterne ikke kan holde fast på grenen. Fodr aldrig fuglene på jorden.

Opsaml’ nedfaldsfrugt. Frugter er god mad for rotter, så fjern nedfaldsfrugten, så den ikke frister.

Tjek huset igennem for utætheder. Er kloakker, afløb og nedløbsbrønde tætte? Er ydermure, døre, vinduer og tag tætte? Er ventilationsriste i sokkel og mur hele og lavet i et materiale, som rotter, ikke kan gnave igennem – fx galvaniseret stål?
En rotte kan komme gennem et hul med en diameter på bare 2 cm.

Brud på kloakledninger. Er der brud eller utætheder på kloakledningerne, kan rotterne grave sig op til overfladen. Plastikafløb, som er det mest almindelige, kan rotterne grave sig igennem. Så få tjekket dine kloakrør med en tv-inspektion, Og skal du have repareret dine afløbsrør/kloakrør, kan du overveje at skifte til rustfrie stålrør og betonrør.

Vi håber, at disse oplysninger vil være til hjælp for jer.

Med venlig hilsen, Bestyrelsen i Grundejerforeningen Ferskenparken