Nyt fra bestyrelsen februar 2025

Så der nyt fra bestyrelsen. Vi vil gerne orientere omkring de kommende aktiviteter og hvad der sker i vores forening.
Som ønsket har vi lagt arbejdsdagene på en lige og ulige uge.

Vigtige datoer i 2025:

  • Forårs-arbejdsdag: lørdag d. 3. maj kl. 10 til 12. (Lige uge)
  • Efterårs-arbejdsdag: lørdag d. 27. september kl. 10-12 (ulige uge)
  • Generalforsamling: 21. oktober kl. 19.00

Vinter og sommervedligeholdelse:

Aftalen med Næstved Haveservice kører videre.

Varmecentral/fælleshus:

Som alle sikkert har bemærket, er vores varmecentral/fælleshus nu revet ned. Arbejdsgruppen som skulle kigge på en løsning for bygningen, oplevede desværre en del af loft konstruktionen faldt ned da de gik og ryddede op. Det var så voldsomt at der kunne ske personskade af alvorlig karakter hvis de have befundet sig under. På rådgivning fra arbejdsgruppen traf Bestyrelsen derfor den beslutning at bygningen skulle nedrives af sikkerhedsmæssige grund. Ellers skulle området spærres af.

Arbejdsgruppen har lavet et kæmpe stykke arbejde, både med oprydning, nedrivning samt administrativt.
De fik et tilbud på nedrivning som lå betydelig under det mandat der tidligere er givet til en generalforsamling.
Med alt dette i mente faldt beslutningen på, at kører projektet til ende med nedrivning.

Carporte:

Som aftalt på generalforsamling blev de to sidste pladser hvor der kunne opføres carporte udloddet til lodtrækning. (uddelt sammen med referater fra generalforsamlinger)
Der kom to ansøgninger og pladserne er nu fordelt. Se hvor pladserne er placeret på materialet til generalforsamling. Vi forventer begge går i gang med at bygge carporte frem mod sommer.

Hjemmeside Ferskenparken:

Som aftalt på Generalforsamlingen er vi er godt på vej med en hjemmeside for vores grundejerforening. Hjemmesiden er oprettet og vi er i gang med at lægge data ind. Når hjemmesiden er helt opdateret og klar skriver vi ud til jer alle.

Container åbning:

Bestyrelsen ændrer på hvordan vi kan benytte vores havecontainer. Fra søndag den 05-04-2024, åbner vi containeren så den kan benyttes dagligt mellem kl. 10.00 og 18.00
Der kommer kodelås på containeren så alle beboere kan benytte den. (Kode – 6969)

Vi minder venligst om at containeren kun er til haveaffald – finder renovationsfirmaet andet affald ved tømning betaler foreningen en betydelig udgift for sortering.
Denne løsning kræver vi alle har selvjustits og give bestyrelsen besked, når der er brug for tømning.
Vi prøver denne løsning i denne sæson og evaluere til efteråret om det fungerer.
Løsningen er lavet for at prøve at sikre alle bedre mulighed for adgang og en mere fleksibel ordning.

Ladestander:

Arbejdsgruppen som blev nedsat på vores generalforsamling, har arbejdet med et forslag til hvordan vi får ladestandere i vores grundejerforening. De har indhentet 4 tilbud og sammen med bestyrelsen drøftet et samlet forslag.
Det er nu klart og derfor indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling hurtigst muligt. (måske indkaldelsen overhaler dette nyhedsbrev) 😊

Bestyrelsen siger tak til alle som er med til at sikre vi har en veldrevet grundejerforening og vi oplever mange der gerne vil give en hånd med et projekt eller deltager på vores arbejdsdage.

Man er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen ved henvendelse eller på mail.

Forårshilsner fra bestyrelsen